Noelia Mora Solvez: Performance-udstilling i september!

FARMING, en unik soloudstilling af den prisbelønnede kunstner Noelia Mora Solvez

Menneskelige fugle og nøgne køer på græs på Kunsthal ULYS

5. til 28. september 2018.

Langsomt bevægende ko-folk og flaksende fuglemennesker er eksempler på de billeder, publikum møder, når de bevæger sig rundt i denne originale kunstoplevelse.

Udstillingen FARMING skaber en humoristisk, underlig og poetisk verden i sin søgen efter at definere det menneskelige dyr og er en anderledes og overraskende kunstoplevelse. Billedkunstner Noelia Mora Solvez ønsker med sine værker at stille spørgsmål ved og reflekterer over menneskets sociale adfærd – via referencer til dyrenes verden. Gennem længere tids iagttagelser af dyrenes handlemåder og bevægelsesmønstre og via det nøgne menneske kommer det til udtryk i de to anderledes, bizarre og energiske videoværker BIRDS og Cows on a field.

“Jeg forestiller mig at være en antropolog fra en anden planet.” Noelia Mora Solvez fortæller, at hun er interesseret i samfundet og de forskellige lag, det indeholder, som for eksempel familiestrukturer, sociale pres og religiøse tilhørsforhold. Disse strukturer påvirker og styrer vores liv. ”Jeg nyder at observere folk og distancere mig mentalt fra dem, hvor jeg studerer deres vaner. På baggrund af disse observationer skaber jeg visuelle metaforer. Mine værker er min nuværende måde at definere det menneskelige dyr på”.

Levende “køer” til ferniseringen

På ferniseringsaften vil det være muligt at opleve den interaktive performance Køer på græs. Her vil publikum kunne møde, fodre og passe de menneskelige køer, der indtager græsset i kunsthallen.

Kunstneren Billedkunstner Noelia Mora Solvez arbejder primært med video og performance. Hun var i 2018 udtaget til SPRING18 på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus, hvor hun modtog Århus Stiftstidendes publikumspris for hendes videoinstallation BIRDS. BIRDS er en del af FARMING, og er blevet købt af ARoS, Aarhus Kunstmuseum til deres permanente samling. www.noeliamorasolvez.com

Udstillingen Farming er støttet af Odense kommune, By- og kulturforvaltningen.

Fernisering og performance: Tirsdag 4. september kl 17-20.

Åbningstider:
Tirs. kl. 17-20.
søn. Kl. 12-17.

Finissage: 27. September kl. 19.00 m. artist talk ved Noelia Mora Solvez. Sted: Kunsthal ULYS, Gl. Havnekaj 25, 5000 Odense C. Fri entré

Idé og redigering: Noelia Mora Solvez Fotografi: Christoffer Brekne Performance: Andreas Constantinou , Noelia Mora Solvez.

Kontakt info:

Noelia Mora Solvez
Tel: 22370280
maildepas@gmail.com


www.noeliamorasolvez.com

 

Sommerferie og ny udstilling i august!

Kunsthallen holder sommerferie i juli måned. Næste udstilling åbner d. 16. august hvor ULYS kan præsentere den finske multikunstner Saku Santeri Heinonen, når han vender tilbage til Odense med nye værker. Samtidigt med Saku Santeri Heinonen vil du også kunne opleve værker af Halfdan Goldek som udstiller på ‘væggen’.

Herunder et af de nye værker som vil kunne ses på den kommende udstilling, samt et værk af Halfdan.

Det Fynske Kunstakademis 3. års-udstilling 2018 hos Kunsthal ULYS

Kunsthallen byder igen i år de studerende på Det Fynske Kunstakademi indenfor i rummet på siloøen.
Herunder pressemeddelelsen:

Det Fynske Kunstakademis 3. års-udstilling 2018

27. april – 12. maj 2018
Fernisering torsdag d. 26. april kl. 17.00–21.00
Kunsthal ULYS, Gl. Havnekaj 25, 5000 Odense C

3 års-udstillingen på Det Fynske Kunstakademi er en årligt tilbagevendende gruppeudstilling,
der markerer afslutningen på de studerendes grunduddannelse og dermed tre års kunstnerisk
arbejde. I år afslutter ti studerende grunduddannelsen, hvilket fejres med nye værker produceret
specifikt til denne lejlighed. Udstillingen kan ses i forhallen til Kunsthal ULYS på Odense Havn.
Den er et billede på en årgang, en generation og skabte venskaber. Men også en præsentation
af ti individuelle værker, der afspejler den enkelte kunstners praksis og aktuelle fokus.

Kendetegnet for denne årgang er bl.a. interesser i krop og materialitetsforståelse, det stedsspe-
cifikke, korrespondance og skift mellem digitale og analoge metoder. Dette afspejles f.eks. i ar-
bejdet med udstillingens pressemateriale, der både fungerer som en fælles formuleret invitation
til udstillingen såvel som et værk af en af de medvirkende kunstnere. Dette ses også tydeligt i de
enkelte værker, som på hver deres måde demonstrerer det kollektive aspekt af kunstpraksissen,
men som også fremstår som gennemarbejdede selvstændige udtryk.

Som et fælles omdrejningspunkt kredser mange af værkerne omkring landskabet; det være sig
det fysiske landskab og landskabet som motiv, det mentale eller fænomenologiske landskab og
det politiske landskab. Det er således et fælles ønske at vise et mangfoldigt landskab på tværs
af nationaliteter, medier og forskelligheder med en udstilling, der ser fremad og åbner sig udad.

De enkelte kunstnere gør brug af medier som video, tegning, foto, skulptur og installation.

Kunstnerne på udstillingen er:
Selina Rom Andersen, Unnur Björnsdóttir, Ditte Marie Frost Clausen, Rune Viggo Jørgensen,
Sara Arenfeldt Kragh, Morten Larsen, Mette Rasmussen, Emil Skamstrup, Marie Vedel, Elina
Bergmark Wiberg.

For yderligere information om udstillingen samt det fulde program se facebook eller kontakt vej-
leder på forløbet, billedkunstner Merete Vyff Slyngborg på meretevyff@gmail.com

For information om Det Fynske Kunstakademi kontakt rektor Lars Bent Petersen på lbp@det-
fynskekunstakademi.dk

Kunsthal ULYS åbningstider:
Torsdag – søndag kl. 12.00–16.00
http://ulys.dk/

Program for åbningsaftenen:
Kl. 17.00 Udstillingen åbner
Kl. 17.30 Taler ved billedkunstner Merete Vyff Slyngborg og studerende Mette Rasmussen
Kl. 18.00 Performance af Selina Rom Andersen og Marie Vedel
Kl. 19.30 Performance af Sara Arenfeldt Kragh

This world Rejects me!

Kunsthal ULYS præsenterer en multifacetteret udstilling om afvisninger!

Kom til fernisering med drinks, snacks og musik d. 19 april. kl 19-23.

Vi anser afvisninger som værende nogle af de mest formative oplevelser i et menneskes liv og følgelig udstillingen som potentielt en af de vigtigste i nyere tid.

Link til facebook begivenhed

Nye udstillinger i marts

d. 18 marts åbnede kunsthallen udstillingen MAHLSTRöm: vortex en gruppeudstilling med
Thomas Lunau (DK), Jes Mogensen (DK), Markus Herschbach (D), & Søren Møller (DK)
Alle udstillende kunstnere er medlemmer af Grænselandsudstillingen.

På MALHSTRöm: vortex hersker et dystopisk univers, et SciFiscenarie, hvor historie møder skitsen, hvor readymades, skulpturer og skitser krydser klinger. Et oprustningsunivers fra en nær fremtid, hvor din lokale Warfactory står stærkt og hvad som helst kan forventes.

udstillingen kan opleves indtil d. 15 april.

Thinking about soil a.k.a. soillove
en gruppeudstilling af Anette Hornskov (DK) Berit Jansson (NO) Marianne Schneider (DK)

Duften af jord, strukturen af jord, jordens farve, jordens fylde, jordens allestedsværende nødvendighed.
Jorden er ”The skin of the earth” og et eksistentielt grundvilkår for den menneskelige tilværelse.

”Thinking about soil a.k.a. soillove” handler om undersøgelser af jord bla. gennem opgravning og opsamling. Gennem nedgravning af forskellige stoflige materialer og jordens påvirkning deraf. Og gennem prøvetagning, transformering og udformning; Presset, opblandet, udsmurt, kombineret, dyppet, kradset, gravet, formet, beskyttet, gemt, glemt… af jord… med jord… med tanke for jord.

”Thinking about soil a.k.a. soillove” er et projekt, der strækker sig over en længere periode, som begyndte med værket ”Remind me” i 2015. Udstillingen er et resultat af arbejdet med den fysiske jord i form af installation, video, maleri og skulptur. Projektet består udelukkende af værker lavet i fællesskab.”

Udstillingen er støttet af Odense Kommune og ferniseringskoncerten af Jazz Danmark.

udstillingen kan opleves indtil d. 15 april.

Udover de to andre udstillinger kan kunsthallen også præsentere en udstilling med Morten Krogsgård og Tommy Láland på hallens nye udstillingsplatform The Wall.