Vi starter vores udstillingsår 2018 med en dobbeltfernisering d. 9. februar kl 19.00
Kunstner-duoen Klintholm & Noer udstiller deres processuelle installationsværk ‘Die Welle’ og Lars Mikkes åbner ved samme lejlighed sin udstilling ‘Empyrium’.
Der er dråber til ganen og snacks ved åbningen kl 19.
Åbningstider:
Torsdag kl. 18. – 21.
Lørdag og søndag kl. 14. – 17.
Tordage kan der opleves specielle arrangementer i forbindelse med udstillingen fra kl. 20. – 21. Yderlig info vil blive annonceret.
Udstillingen er støttet af Odense Kommune’s kulturpulje.
Om udstillingerne:
Die Welle
2017-2018 work in process
An installation by artists Holger Klintholm (born 1957)
and Henrik Noer (born 1986)
“Every year people drown in the Mediterranean Sea. Humans become statistics, as the shoes drift ashore. We want to question the situation, and investigate the immigration-crisis through the lenses of art.” “The installation is about the absurd and what happens when humans become numbers.”
“Klintholm & Noer have gathered an impressive amount of shoes already, from local donors and Red Cross centers in this ongoing installation that is forever expanding. Made up of wooden modules, the ‘wave’ will continue to grow piece by piece.
Die Welle is not just an installation; it is architecture that forces the onlookers to move around the art piece and thus be encouraged to reflect on the theme all while being a part of the wave’s movement in time and space. “
—-
Empyrium
Lars Mikkes (født 1967)
“Vergil er den skygge, der fører Dante gennem de første to dødsriger i Den Guddommelige Komedie i hans rejse mod Empyrium. ”
”Denne installation handler om at skabe et sted hvor beskueren kan gå ind i en form for stilstand af væren. Jeg har med installationen ønsket at skabe et slags indre landskab, hvor jeg i geometriens opbygning af en masse forskellige menneskers sko har skabt et cirkelmønster til at vække beskuerens indre til ro og fordybelse – “en form for indre transmission af forskellige åndelige verdner”.
Empyrium er for mig et sted hvor sjælen, det aller-ypperste i menneskets indre finder det guddommelige i sig selv, som noget uforklarligt og dog nærværende, som en mystisk følelse af at der må være noget mere, og hvor ordet og en forklaring ikke længere giver mening.
Installationen er lavet som 2 passager at man skal gå igennem for at nå frem til midtpunktet af værket og beskueren kan se ind i Empyriums lyshav.
Hver af Skoene har noget unikt i sig, enten er de nedslidte og har fået sin egen patina, andre er elegante damesko med høje hæle til festlig brug, andre til fysisk arbejde, praktiske gummistøvler, barnesko, unge og ældre, ja hver i sær er skoene et liv for sig og det har jeg også haft i tankerne med opsætningen af skoene i installationen, de er som det evige livs cyklus. Skoene repræsenterer også et fællesskab vi som menneske er sammen om at skabe i hinandens liv på godt og ondt. Vi møder en ven, en kæreste, livsledsager, mister en ven og vi finder minder i blandt andet vedkommendes efterladte sko.”
