Endnu Ukendt

Det hele starter onsdag den 20. maj med fernisering:
Performance med Uwe Max Jensen
Koncert med Oktonium
https://soundcloud.com/oktronium

Kulturelt arrangement hver onsdag fra kl 19.30 i hele udstillingsperioden.
Udstillingen er også åben søndag fra kl 11-15

BESKRIVELSE:
“Why is the unknown so mysterious?”

Utopia, den første udstilling, angav et håb om noget vedblivende. Kun konturerne anes af flygtige bevægelser, og det er endnu ukendt hvor vi bevæger os hen. Vi har derfor valgt at kalde den, måske, sidste udstilling Endnu Ukendt. For alt hvad der sker i fremtiden er endnu ukendt.

Det er til at skide i bukserne over. I 70’erne sang man om at de voksne også kunne være bange, nu er de voksne paralyserede af angst; og diagnosticerede sammen med deres børn. Vi kalder det udvikling, og vi glæder os til mødet med dets endnu ukendte former, som vi vil invitere jer med til at afsøge.

På den anden side af jorden bevæger kunsten sig frem og pibler ud af det før så lukkede land. Der er meget i Kina som endnu er ukendt, men som er uimodståeligt og nuancerer vores firkantede syn på en milliard sjæles kollektive hjem. Vi ser i denne udstilling udvalgte værker lavet af kunstnere der har meget at sige os. Værkerne fortæller om endnu ukendte måder at leve og tænke på.

Vi har givet en række kunstnere friheden til at definere det endnu ukendte – kunst, som ikke blot afspejler samtidens neuroser, men ubekymret viser veje til nye bekymrende erkendelser.