d. 18 marts åbnede kunsthallen udstillingen MAHLSTRöm: vortex en gruppeudstilling med
Thomas Lunau (DK), Jes Mogensen (DK), Markus Herschbach (D), & Søren Møller (DK)
Alle udstillende kunstnere er medlemmer af Grænselandsudstillingen.
På MALHSTRöm: vortex hersker et dystopisk univers, et SciFiscenarie, hvor historie møder skitsen, hvor readymades, skulpturer og skitser krydser klinger. Et oprustningsunivers fra en nær fremtid, hvor din lokale Warfactory står stærkt og hvad som helst kan forventes.
udstillingen kan opleves indtil d. 15 april.
Thinking about soil a.k.a. soillove
en gruppeudstilling af Anette Hornskov (DK) Berit Jansson (NO) Marianne Schneider (DK)
Duften af jord, strukturen af jord, jordens farve, jordens fylde, jordens allestedsværende nødvendighed.
Jorden er ”The skin of the earth” og et eksistentielt grundvilkår for den menneskelige tilværelse.
”Thinking about soil a.k.a. soillove” handler om undersøgelser af jord bla. gennem opgravning og opsamling. Gennem nedgravning af forskellige stoflige materialer og jordens påvirkning deraf. Og gennem prøvetagning, transformering og udformning; Presset, opblandet, udsmurt, kombineret, dyppet, kradset, gravet, formet, beskyttet, gemt, glemt… af jord… med jord… med tanke for jord.
”Thinking about soil a.k.a. soillove” er et projekt, der strækker sig over en længere periode, som begyndte med værket ”Remind me” i 2015. Udstillingen er et resultat af arbejdet med den fysiske jord i form af installation, video, maleri og skulptur. Projektet består udelukkende af værker lavet i fællesskab.”
Udstillingen er støttet af Odense Kommune og ferniseringskoncerten af Jazz Danmark.
udstillingen kan opleves indtil d. 15 april.
Udover de to andre udstillinger kan kunsthallen også præsentere en udstilling med Morten Krogsgård og Tommy Láland på hallens nye udstillingsplatform The Wall.