DiK PiKs

ADVARSEL! DiK PikS er forbudt for personer under 18 år, idet stroboskoplys, punk og 26 pikbilleder penetrerer selfie-kulturen.

 

PROGRAMERKLÆRING: DiK PikS

Et sted derude sidder en mand med et kamera. Han er alene. Han masturberer og savner en kvinde, han savner nærhed, men det eneste han formår at tolke det til er penetration.

Et sted derude sidder en kvinde og laver lister over egenskaber hun gerne vil have hendes kommende mand besidder. Den rigtige mand lader vente på sig, hun formår ikke at erkende at nærhed er så fjernt.

Disse to stereotypiske forestillinger om køn skvulper rundt på internettet, men hvad ved vi egentligt om DiK Piks? Er det et brutalt råb om nærhed? Er det et skrig fra en ikke-kommunikerende mandighed? Er det et ønske om at såre og krænke?

Tolkningerne står i kø, men tilbage i den virkelige verden knejser penissen på billedet som en Sphinx, der nok fremstår, men ikke lader sig endegyldigt tolke.

DiK Piks er vores lyster, tvunget ind i konkrete(abstrakte) former af den teknologiske udvikling. DiK Piks er det dybe net og vi trækker vod.

Der er så meget vi ikke taler om, som alligevel bliver oplyst af det flimrende blå lys fra computerskærmen. Vi er sårbare når vi blotter os, men det er for en ansigtsløs masse, der nok er derude, men som ikke er rigtigt virkelig.

Dik Piks er et forsøg på at gå i dialog med det dialogløse og kommunikere med det ordløse