Yeezus ved Uwe Max Jensen

Den besøgende vil møde en blanding af passionsspil og reenactment af historier fra det ny testamente, når kunstneren Uwe Max Jensen performer i Kunsthal Ulys på havnen i Odense onsdag 20. maj 2015 klokken 19.30. Med Kanye West ‘s album Yeezus som lydkulisse og inspiration vil Uwe Max Jensen lave vin til vand, vandre via de 14 korsstationer og genopstå som en sort-hvid Kanye West.

Uwe Max Jensen anser Kanye West for et af tidens mest interessante populærkulturelle ikoner og har tidligere malet West’s hustru realitystjernen Kim Kardashian med tissemanden.

Yderligere oplysninger: Kusthal Ulys, Odense, eller Uwe Max Jensen, tlf. 40855729


yezus

Endnu Ukendt

Det hele starter onsdag den 20. maj med fernisering:
Performance med Uwe Max Jensen
Koncert med Oktonium
https://soundcloud.com/oktronium

Kulturelt arrangement hver onsdag fra kl 19.30 i hele udstillingsperioden.
Udstillingen er også åben søndag fra kl 11-15

BESKRIVELSE:
“Why is the unknown so mysterious?”

Utopia, den første udstilling, angav et håb om noget vedblivende. Kun konturerne anes af flygtige bevægelser, og det er endnu ukendt hvor vi bevæger os hen. Vi har derfor valgt at kalde den, måske, sidste udstilling Endnu Ukendt. For alt hvad der sker i fremtiden er endnu ukendt.

Det er til at skide i bukserne over. I 70’erne sang man om at de voksne også kunne være bange, nu er de voksne paralyserede af angst; og diagnosticerede sammen med deres børn. Vi kalder det udvikling, og vi glæder os til mødet med dets endnu ukendte former, som vi vil invitere jer med til at afsøge.

På den anden side af jorden bevæger kunsten sig frem og pibler ud af det før så lukkede land. Der er meget i Kina som endnu er ukendt, men som er uimodståeligt og nuancerer vores firkantede syn på en milliard sjæles kollektive hjem. Vi ser i denne udstilling udvalgte værker lavet af kunstnere der har meget at sige os. Værkerne fortæller om endnu ukendte måder at leve og tænke på.

Vi har givet en række kunstnere friheden til at definere det endnu ukendte – kunst, som ikke blot afspejler samtidens neuroser, men ubekymret viser veje til nye bekymrende erkendelser.

Bliv medlem af Kunsthal ULYS

Det vil glæde os med dit medlemskab af Kunsthal ULYS forening.

Det koster 200 kr for et års medlemskab og vi vil give dig en masse gode fordele og oplevelser.

Du er velkommen til at støtte med yderligere beløb.

Venligst skriv dit navn og mail ved indbetaling.

reg: 8401 konto: 1360587

På forhånd tak for din støtte.